Lidt om mig


Når man betragter Jytte Røgilds oliemalerier, som for en stor
dels vedkommende består af landskaber, bliver man glad og
let i sindet. Der er noget af impressionismens umiddelbare
friskhed over billederne, som leder tankerne hen på friske penselstrøg direkte fra tuben. Billederne kunne med god ret bære titelbeskrivelsen "De lyriske landskaber" - lyse, lette og poetiske...

Jytte Røgilds beskriver det selv således "jeg er født i 1943 - er autodidakt. Jeg maler det jeg ser, glædes ved og undres over - glæden og undren hænger tæt sammen med malerprocessen. Igennem mine landskaber kommer jeg rundet. Det er som en vandring, hvor man kommer videre.
Farverne betyder meget for mig - og formen. Der skal være en form, ellers bliver motivet fjernt og uvirkeligt. Man kan måske sige, at jeg maler farver som motiv i visse situationer. Jeg er sensitiv i min billedeverden.

I de senere år har balletten været en stor inspirationskilde. De motiver, jeg finder der, virker som en rød tråd gennem mine billeder - det ligesom danser".